AACP logo

Spørg løs

Men husk at klubben er drevet af frivillige så prøv at læs dig frem til svar, så vi kan bruge vores til på vandet i stedet


Er parken åben? Hvordan er åbningstiderne?

Det mest stillede spørgsmål. Og ja, det kan være lidt forvirrende at du kan gå forbi Aalborg Cable Park en fredag formiddag (uden for åbningstiden) men du kan se ser er folk på vandet som hygger. Du føler dig måske snydt. 


Forklaringen på, at der er åbent uden for den officielle åbningstid kan være:  


  1. Et af vores frivillige crew har haft lyst til at åbne parken. I det tilfælde skriver de et opslag på AACP medlemsgruppe på Facebook. Den gruppe må du gerne melde dig ind i, for at holde dig opdateret. 
  2. Der er har booket et arrangement. Fx polterabend, firmaevent eller kollegahygge. Det koster 1500 kr. og er for 1-7 personer. 
  3. Kablet er booket af nogen af de skoler vi samarbejder med, fx Nordjyllands Idrætshøjskole. 

Højsæson

Jun. - Jul. - Aug.

Lavsæson

Apr. - Maj - Sep.

Klubdag betyder at der er åbent kun for medlemmer fra 16.00-19.00

Hvordan starter man?


Der er flere måder du kan komme komme i gang med wakeboard på:

  • Køb en prøvetur 
  • Køb medlemskab og duk op når du har lyst 
  • Kom til træning (gælder juniors under 18 og kvinder)


Juniortræning og kvindetræning???

Hver onsdag er der træning for juniors og kvinder. Læs mere om træning her.

Det betyder der er en træner og en bane reserveret til dem som træner. 

Find mere information om det på vores facebook side


Hvad koster det?

Det koster 300,-dkk at blive medlem.

Derudover skal du købe dagskort, månedskort eller sæsonkort for at stå på wakeboard, SUP og for at kunne bruge vores Sauna.

En prøvetur koster 150,-dkk.


Kan et månedeskort opgrades til et sæsonkort?

Ja hvis du har købt et månedskort kan du oppgradere til det et sæsonkort og kun betale differencen. Dette kan også lade sig gøre fra dagskort til månedskort. 


Hvordan foregår det med instruktør?

I parkens officielle åbningstider er der 1-2 crewmedlemmer på vagt. De hjælper med at give dig en intro til parken, hvor du finder det rette udstyr, og efterfølgende en god intro til hvordan du for den bedste start på et wakeboard eller SUP board.

*hvis crew er optaget, vil der ofte være andre medlemmer i parken, til at kunne vejlede og svare på spørgsmål.


Hvad skal jeg medbringe?

For at sikre den bedste oplevelse for dig selv, vil vi anbefale at du medbringer badetøj og et håndklæde. I de kolde måneder kan det også anbefales at man medbringer vanter og varme sokker, samt ekstra varmt tøj til at man kan få varmen igen efter et koldt dyp. Der er omklædningsrum med bad og varmt vand. Det er gratis at låne udstyr når du er medlem eller køber en prøvetur eller deltager i et arrangement. Dette inkluderer våddragt, redningsvest, hjelm, og board.


Er der lang kø på kablet i dag?

Det kan vi desværre ikke svare på. Du er altid velkommen til at komme forbi parken og stille dig i kø.

Det er ikke muligt at reservere tid på kablet hjemmefra. Der er ofte mange mennesker på

varme solskinsdage.


Hvor kan jeg se om kablet er booket? 

Det gør du ved at kigge i kalenderen følg knappen herunder.

Hvordan bliver jeg medlem?

Det gør du ved at gå ind på vores booking side og købe et medlemskab

OBS: Du skal oprette en bruger for at købe medlemskab og der kan kun købes et medlemskab pr. bruger

Hvad indebærer et medlemskab?

Der er mange fordele ved at være medlem i Aalborg Cable Park: Se evt medlemsfordele her.

  • Gratis lån af udstyr i parken (våddragt, redningsvest, hjelm og wakeboard)
  • Brug af badefaciliteter
  • Årlig tur til springcenter (vintersæsonen)
  • Årlig medlemstur til en anden wakeboard park
  • Torsdag hvor kablet er reserveret kun for medlemmer
  • Mulighed for at tage en ven med og prøve på udvalgte dage
  • Adgang til AACP medlemsgruppe på Facebook hvor du kan se om parken åbnes uden for de officielle åbningstider
  • Et stort fællesskab med grill, sauna og masser af sjove arrangementer


Hvornår er der træning? 

Gælder fra maj til september:

Juniortræning: Onsdage fra 16.30-18.30 

Kvindetræning: Onsdage fra 18.30-20.30 


Hvad betyder medlemsdag/klubdag?

Der er medlemsdag hver torsdag, hvor der kun er åbent for klubbens medlemmer. Det vil

sige; ingen prøveture. Der arrangeres nogle gange noget for medlemmerne, lige fra toast torsdag hvor der serveres toast, til træningstorsdage med fuld fokus på at træne et bestemt trick, eller noget stort, som karnevals wake og vores berømte ´can you wake it´.


Hvor kan jeg parkere?

Der er betalt parkering i parkeringshuset ved siden af Meny på Østre Havnegade.


Hvad indebærer en prøvetur?

En prøvetur tager ca. 8 minutter. I prisen er der inkluderet leje af alt det nødvendige udstyr. En instruktør vil hjælpe dig med at finde udstyr der passer til dig og instruere dig, på land og i vandet.


Hvad koster det at leje et SUP board?

Det koster 300,-dkk at blive medlem. Derudover skal du betale 500,-dkk for at have fri adgang til SUP boards resten af sæsonen, hvis ikke du har købt adgang til kablet. Ellers koster det 200 kr for to timer. 


Kan jeg booke X-antal supboards klokken XX.XX ?

Ja det kan du igennem vores booking side. Ønsker du en instruktør med rundt skal du booke et arrangement også på vores booking side

Hvor gammel skal man være for at prøve wakeboard?

Som tommelfingerregel siger vi 10 år. Yngre børn kan dog godt prøve, såfremt forældre/værge vurderer, at dette er en god ide, og barnet har kræfter nok til at holde fast i kablet. Barnet skal også kunne passe det påkrævede sikkerhedsudstyr (redningsvest og hjelm).


Må vi drikke alkohol?

Der må gerne nydes alkohol i Aalborg Cable park, men man må ikke være synligt beruset når man står på wakeboard. Derfor anbefaler vi at man gemmer de fleste øl til efter turen på vandet. Jeres instruktør kan til enhver tid nægte jer adgang til kablet, hvis det vurderes uansvarligt. I sådant tilfælde får i ikke pengene for arrangementet refunderet.


Må vi låne grillen?

Ja. I skal blot spørge jeres instruktør, som kan hjælpe med at tænde den for jer.

 

Må vi selv have mad med?

Ja det må i gerne, alt mad skal i selv medbringe. Man kan også købe drikkevare i Aalborg Cable Park. (du skal være medlem og over 18 for at købe alkohol i klubben!) Hvis i ikke vil medbringe egen mad, er der mulighed for at købe mad i den nærliggende Meny.

 

Må vi hoppe fra vippen?

Ja. På eget ansvar.

 

Til polterabend: Må bruden/gommen have udklædning på?

Ja. Det er dog stadig påkrævet at bære redningsvest og hjelm.


Hvordan kan jeg benytte saunaen?

Saunaen er kun tilgængelig hvis du har adgang til wakeboard via et dagskort, månedskort, sæsonkort eller et SUP/sauna kort.


Kan jeg melde mig ind for kun at bruge sauna?

Ja. Køb medlemskab SUP/sauna sæsonkort.


Hvordan booker jeg greenkayak?

Gennem Greenkayaks hjemmeside. https://bookings.greenkayak.org


Hvor længe må man sejle i kayak?

Kayakken bookes gennem Greenkayaks hjemmeside. Her kan du også finde alle oplysninger.

Hvordan fungerer foreningen Aalborg Cable Park?


Klubben er 100% drevet af frivillige kræfter, som bruger mange timer på klubben fordi vi elsker det. Vi består af en bestyrelse og crew med forskellige ansvarsområder. 


Én gang hver måned er der bestyrelsesmøde. Alle medlemmer kan sende input til hvad bestyrelsen skal snakke om ved enten at sige det direkte til en fra bestyrelsen, eller skrive en mail til formand@aalborgcablepark.dk 


Generalforsamling afholdes årligt i november. Alle medlemmer må deltage.

Referat fra generalforsamlingen 2023 kan læses på følgende link: AACP generalforsamling 2023 


Klubbens vedtægter kan læses på følgende link: AACP vedtægter (2018)